Fem almindelige spørgsmål til ejerskifteforsikringen




  1. Hvad dækker ejerskifteforsikringen?

Ejerskifteforsikringen dækker for skader, fejl og mangler, som;

  • var til stede, da tilstandsrapporten og elinstallationsrapporten blev udarbejdet. Skaden kan også være opstået efter rapporten er udført, men skal være sket inden køberen overtager ejendommen. 

  • findes og anmeldes i forsikringstiden (enten 5 eller 10 år). 

  • gør, at el- og VVS-installationerne ikke fungerer eller er væsentligt nedsatte i forsikrede bygninger. 

  • var ulovlige, da el- og VVS-installationerne blev installeret.


  1. Hvad koster en ejerskifteforsikring?

Normalt koster en ejerskifteforsikring mellem 10.000 kr. til 35.000 kr. alt efter hvilken forsikring du tegner. Du kan både tegne en standard ejerskifteforsikring eller en udvidet ejerskifteforsikring. Dog kan de koste op til 200.000 kroner for dyre huse med en udvidet ejerskifteforsikring. 

Forsikringspræmien er en engangsudgift og betales kun én gang for den valgte periode. Hos Dansk Boligforsikring vil en ejerskifteforsikring for en standard bolig på 145 kvm. koste omkring 13.000 kr. Ønsker du en udvidet ejerskifteforsikring for samme bolig, vil det koste 26.000 kr. 


  1. Hvad hvis jeg flytter i forsikringens dækningsperiode?

Hvis du flytter ud af dit hus, inden ejerskifteforsikringens dækningsperiode er udløbet, dvs. inden for de fem år, kan du som forsikringstager få tilbagebetalt en del af forsikringspræmien. 

  • Inden for 1 år: 40% af forsikringspræmien.

  • Inden for 2 år: 30% af forsikringspræmien.

  • Inden for 3 år: 15% af forsikringspræmien.

  • Inden for 4 år: 10% af forsikringspræmien.

  • Inden for 5 år: 5% af forsikringspræmien.

  • Efter 5 år: 0% af forsikringspræmien.

Denne tilbagebetaling af forsikringspræmien gælder uanset om, du har tegnet en standard ejerskifteforsikring eller en udvidet ejerskifteforsikring. 


  1. Kan jeg fortryde forsikringen?

Som forsikringstager har man en fortrydelsesret på 14 dage. Fristen regnes fra den dag, hvor forsikringstageren har modtaget forsikringsbetingelserne. Dog regnes fristen tidligst fra det tidspunkt, man modtager en underretning om, at forsikringsaftalen er indgået, uanset om du har modtaget forsikringsbetingelserne inden da. 

Hvis du fortryder, skal du informere forsikringsselskabet, at du har fortrudt aftalen. Hvis underretning gives med post, skal den blot sendes af sted inden fristens udløb. Du kan bevise, at brevet er sendt af sted inden for fristen ved at opbevare post- kvitteringen. Brevet skal sendes til følgende adresse: 

Dansk Boligforsikring A/S

Kanalstræde 10, 1. sal

4300 Holbæk

info@danskboligforsikring.dk


  1. Hvad gør jeg, hvis jeg finder en skade?

Alle skader og forhold, som kan medføre erstatningskrav, bør hurtigst muligt skriftligt anmeldes til Dansk Boligforsikring. Det skal ske via Dansk Boligforsikrings hjemmeside.

Skaden eller forholdet bør ikke udbedres, nedrives eller fjernes før Dansk Boligforsikring har haft mulighed for at vurdere det anmeldte forhold. Skaden bør dog bedst mulig begrænses. Det er altid en god idé at tage kontakt til Dansk Boligforsikring for råd og vejledning.

Populære opslag fra denne blog

Hold den rette temperatur og undgå svamp og fugtskader

Gode råd til boligkøb i 2021

Boligmarkedets aktivitet styrtdykker